Josée Linnemann
MIT ARBEJDSLIV
Mit arbejdsliv begyndte med et job som kontorassistentelev i Post- & Telegrafvæsenet på Købmagergade i København. Jeg var lige fyldt 15 år og var kommet ud af 10. klasse, fordi mine forældre mente at nu var det på tide at jeg kom i gang med at ”bestille noget”.
Jobbet som elev sluttede temmelig hurtigt med en fyreseddel og efter nogle år som au pair i Oslo og London blev jeg sygeplejeelev på Central Middlesex Hospital i London. Og hurra for det. Her lærte jeg at arbejde og at tage ansvar. Jeg blev rigtig god til engelsk, jeg bestod mine eksa-miner og i 1959 kunne jeg kalde mig sygeplejerske.
Tilbage i Danmark fik jeg dansk sygeplejerske autorisation og efter et års tid på Frederiksberg Hospital, kom jeg tilbage i kontorfaget i Statens Luftfartsvæsen, hvor jeg arbejdede som kontorassistent i de næste fire år. Så tilbage til hospitalerne, - først som anæstesisygeplejerske, der-næst sygeplejerlærer og endelig 3 år som oversygeplejerske i Hospitals-direktoratet i København, hvor jeg arbejdede med projektering af Hvidovre Hospital.
Men den der 10. klasses eksamen var jo ikke rigtig noget, så jeg valgte at tage en Hf-eksamen på Gentofte Statsskole. Ikke mindst fordi det også passede rigtig godt ind i mit privatliv, fordi jeg så kunne være sammen med børnene om eftermiddagen. Afsluttede med 10 i gennemsnit (efter 13-skalaen) og kom i 1972 ind på medicinstudiet på Københavns Universitet.
Så fulgte nogle år med rigtig meget læsning og omkring 40 forskellige eksaminer, som alle skulle bestås. Det var hårdt arbejde som strakte sig over både aftener og weekender, men jeg klarede det og afsluttede med 8,8 (efter 13-skalaen) i gennemsnit, og det var jo ikke så ringe endda!
Blev cand.med. i januar 1980 og fik hurtigt stilling på trods af megen arbejdsløshed blandt læger. Arbejdede som reservelæge på psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet, på gynækologisk afdeling på Herlev Hospital, på ortopædkirurgisk afdeling på Glostrup Hospital, tilbage på Rigshospitalet på medicinsk afdeling og videre i kursusstilling i psykiatri samme sted. Skolelæge var jeg også i et års tid, reservelæge på Nordvang, reservelæge på neuromedicinsk afdeling på Glostrup, og videre som 1. reservelæge på Center for Torturofre og 1. reserve-læge på psykiatrisk afdeling på Hillerød Hospital indtil jeg i 1989 fik min speciallægeanerkendelse i psykiatri.
Her vil nogle sikkert undre sig over at der skulle så mange forskellige stillinger til, men nogle var obligatoriske turnusstillinger, nogle valgte jeg af interesse og nysgerrighed og andre igen var en del af videreuddannelsen til speciallæge. Så det var ikke fordi jeg blev fyret som den gang i Post- og Telegrafvæsenet.
Samme år købte jeg speciallægepraksis i Fredensborg kommune og arbejdede der i de næste 20 år. Desuden havde jeg deltidsstilling i et dansk firma som arbejdede med at genopbygge sygehusene i Østtyskland, og blev efterhånden også rigtig god til at tale tysk. Det skrevne tysk overlod jeg til sekretærerne!
Og jo, - jeg var også med i en hel del nævn og udvalg bl.a. Det psykiatriske patientklagenævn, Bestyrelsen for Frederiksborg amts lægekredsforening, Et amtsligt udvalg om forebyggelse af selvmord, Speciallægeudvalget og mange flere. Som student havde jeg været med til at starte Moderate Medicinere op og havde siddet i Fakultets-rådet i flere år, så det var nok derfor at der ofte blev peget på mig til råd og udvalg.
Men 20 år i speciallægepraksis slider hårdt og efter en kræftoperation afhændede jeg min praksis, og begyndte på en tilværelse som Folkepensionist.
Men det kan jo være svært at gå helt i stå, og det er heller ikke særlig sundt, så jeg tog en gymnastikinstruktør-uddannelse og begyndte at undervise i Senior Fitness som frivillig i Ældre Sagen. Så fulgte en yogainstruktør-uddannelse og et job på Skodsborg kurhotel og Spa, hvor jeg stadig underviser i Senior Yoga. Desuden har jeg skrevet bøgerne ”Fod på balancen, vejen til et liv uden fald” og ”Tigerspring”. Og en række artikler og faglige indlæg er det da også blevet til.
Og så holder jeg gerne foredrag og helst om sundhedsrelaterede emner. Foredraget KAN VI UNDGÅ ALZHEIMER er der stadig mange som gerne vil høre, og KAN VI UNDGÅ BEHANDLING er mit nye foredrag, som handler om den sidste tid inden døden, og at man nu har mulighed for at bestemme lidt selv. Og da jeg både som sygeple-jerske og som læge har været tæt på døden og også godt kan tale om den, så har jeg strikket dette foredrag sammen.
Med til mit arbejdsliv hører også at nævne, at jeg blev valgt ind i Seniorrådet i Fredensborg. Jeg fik over 800 personlige stemmer hvilket var det højeste antal som nogen har opnået, og jeg glædede mig da også rigtig meget til at gøre en forskel for kommunens ældre. Men desværre var der en skjult dagsorden, som bestod i at rådets medlemmer skulle genere hinanden mest muligt, hvilket det meste af møderne gik med, så efter et år valgte jeg at træde ud igen.
Med til historien om mit arbejdsliv hører også lægerejser og yoga rejser til Kenya, Tanzania og Sydafrika, en eksamen som pilot på lille privat fly, og 3 års ansættelse som kursusleder på tidsskriftet Dagens Medicin. Så mit arbejdsliv har på ingen måde været kedeligt. Arbejdsnarkoman er der nok nogle som vil kalde mig, og en arbejdsuge på over 60 timer har jeg haft i det meste af mit liv.
Hvad bliver det næste? Hvornår kommer den næste udfordring i mit arbejdsliv? Jeg har jo altid grebet de bolde som livet har kastet i min retning, og jeg er selvfølgelig parat til at gribe et par mere hvis de skulle dukke op 😊.
JoseeLinnemann @ dadlnet.dk