Idræt

IDRÆTSINSTRUKTØR


GENERELT

Siden jeg i 1972 begyndte at læse medicin på Københavns Universitet og samtidig påbegyndte løbetræning i Fælledparken under USG, har jeg været interesseret i holde min krop i god form. Indtil da havde jeg absolut intet lavet som bare lignede motion, men løbetræningen i Fælledparken gav mig en fantastisk følelse af velvære. Måske ikke lige i starten, hvor jeg max forpustet halsede langt efter de andre, men mere efterhånden som jeg kunne følge med holdet og især da jeg også begyndte at løbetræne hjemme, først i Charlottenlund skov og senere i området omkring Rungsted og Vedbæk i Nordsjælland. Og da Skodsborg Vigørcenter åbnede, begyndte jeg også at træne der. Først og fremmest på fitnessholdet tre gange om ugen hvor jeg afsluttede med 10 baner svømning inden jeg kørte på arbejde og senere også på andre hold bl.a. Asthanga yogaholdene. Stedet hedder nu Skodsborg Kurhotel & Spa og det er i Fitness afdelingen, jeg stadig træner som medlem. Har også gået til yoga hos forskellige instruktører både i Danmark og i udlandet. Kan nævne Lotte Ljungstrøm, Ina Thanild, Susanne Kihlgast m.fl. og har arrangeret yoga safarirejser til Syd Afrika, Kenya og Tanzania.

UDDANNELSE MV.

2011 DGI Byen. Instruktørkursus i EFFEKT som er en helkropsorienteret gymnastik v/ Birgitte Nymann samt senere supplerende kurser og videreuddannelse samme sted.


2012-13 Yoga lærer uddannelse i Dynamic Yoga, Yoga Skolen i Helsingør v/Søren Rasmussen og Godfrey Devereux


Desuden er jeg en del af den europæiske gruppe EXERCISE IN MEDICINE, hvor jeg deltager i seminarer.

ARBEJDE SOM INSTRUKTØR

2011-19: Instruktør i Senior Fitness på Ældre Sagens onsdagshold i Fredensborg Kommune. Frivillig dvs. ulønnet.


2011- 2024: Instruktør i Fitness World, Fredensborg og Allerød. Har haft flere faste hold, men arbejder nu kun som vikar.


2013 - 2021: Instruktør på Skodsborg Kurhotel & Spa i Asthanga Yoga, Dynamic Yoga og  Senior Yoga.

JoseeLinnemann @ dadlnet.dk