Idræt

Josée Linnemann

IDRÆTSINSTRUKTØR


GENERELT

Siden jeg i 1972 begyndte at læse medicin på Københavns Universitet og samtidig påbegyndte løbetræning i Fælledparken under USG, har jeg været interesseret i holde min krop i god form. Indtil da havde jeg absolut intet lavet som bare lignede sport, men løbetræningen i Fælledparken gav mig en fantastisk følelse af velvære. Måske ikke lige i starten, hvor jeg max forpustet halsede langt efter de andre, men mere efterhånden som jeg kunne følge med holdet og især da også begyndte at løbetræne hjemme, først i Charlottenlund skov og senere i området omkring Rungsted og Vedbæk i Nordsjælland. Og da Skodsborg Vigørcenter åbnede begyndte jeg også at træne der. Først og fremmest på fitnessholdet tre gange om ugen hvor jeg afsluttede med 10 baner svøm-ning inden jeg kørte på arbejde og senere også på andre hold bl.a. Asthanga yogaholdene. Stedet hedder nu Skodsborg Kurhotel & Spa og det er i Fitness afdelingen, jeg stadig træner som medlem og også arbejder som instruktør. Har også gået til yoga hos forskellige instruktører både i Danmark og i udlandet. Kan nævne Lotte Ljungstrøm, Ina Thanild, Susanne Kihlgast m.fl. og har arrangeret yoga safarirejser til Syd Afrika, Kenya og Tanzania.

UDDANNELSE MV.

2011 DGI Byen. Instruktørkursus i EFFEKT som er en helkropsorienteret gymnastik v/ Birgitte Nymann samt senere supplerende kurser og videreuddannelse samme sted.


2012-13 Yoga lærer uddannelse i Dynamic Yoga, Yoga Skolen i Helsingør v/Søren Rasmussen og Godfrey Devereux


Desuden er jeg en del af den europæiske gruppe EXERCISE IN MEDICINE, hvor jeg deltager i seminarer.

ARBEJDE SOM INSTRUKTØR

2011-19: Instruktør i Senior Fitness på Ældre Sagens onsdagshold i Fredensborg Kommune. Frivillig dvs. ulønnet.


2011- dato: Instruktør i Fitness World, Fredensborg og Allerød. Har haft flere faste hold, men arbejder nu kun som vikar på Hatha Yoga, Senior Fitness og Effekt.


2013 - dato: Instruktør på Skodsborg Kurhotel & Spa. Tidligere faste hold i Asthanga Yoga og Dynamic Yoga, nu Senior Yoga med to hold om ugen.

JoseeLinnemann @ dadlnet.dk